Sådan mislykkes en ekspandering: de 6 hyppigste fejl, når man rykker ud over landets grænser

14.02.2017
Sådan mislykkes en ekspandering de 6 hyppigste fejl, når man rykker ud over landets grænser

For en mellemstor virksomhed er det en udfordring at ekspandere til udlandet – for man kan ikke automatisk overføre alle de ting, der fungerer godt på det hjemlige marked, til et andet marked. Derfor bør man som virksomhedsleder undgå følgende seks fejl:

Utilstrækkelig planlægning

Hvis man vil være godt forberedt, bør man tage højde for eventualiteter. Forretningsplanen bør dække mindst tre mulige scenarier.

Manglende markedsanalyse

Man ser tit, at firmaer især vil slå sig ned i hovedstæder. I mange tilfælde er det også en strategisk rigtig beslutning – men ikke nødvendigvis altid.

Manglende netværk

Netværk og kooperationer er en vigtig bestanddel af en forretningsstrategi, ligegyldigt hvor man hører hjemme. Det ideelle er at foretage investeringer på stedet, allerede inden man kommer ind på markedet, og at opbygge de rigtige relationer.

Der spares på rekrutteringen

Mange virksomheder vil gøre det hele selv og går mere eller mindre tilfældigt til værks, når de søger personale.

Kulturelle og sproglige forskelle undervurderes

I nutidens globaliserede tidsalder er det fristende at afvikle internationale forretninger på verdenssproget engelsk. Men selvom det kan være tilstrækkeligt til nogle enkle transaktioner på tværs af grænserne, er man nødt til at sætte sig ind i det lokale sprog og kulturen, når man opbygger en afdeling af sit firma i udlandet.

Rådgivningsresistens

Jo mere "fremmed" mållandet forekommer, for eksempel destinationer i Fjernøsten eller Latinamerika, jo mere er man instinktivt tilbøjelig til at inddrage konsulenter med grundigt kendskab til lokale retslige og bureaukratiske systemer.